top of page

Bryan Rice

BryanRice2.jpg
Photos by Philippe Motet Jessen 
Cover art by Bryan Rice

Bryan Rice er de seneste år blevet synonym med god, engelsksproget pop i international klasse. Hits som No Promises, Breathing, Homeless Heart, Can’t say I’m sorry m.fl. klinger velkendt hos mange danskere og hans stærke vokal er en fast del af radiokanalernes repertoire og i højtalerne på danske og udenlandske scener.
Succes i b.la. Belgien, Sydafrika, Asien mm gør danske Bryan Rices fremtid på stjernehimlen mere og mere klar.

 

Oplev Bryan Rice live

Bryan Rice optræder både med band og i de mere intime formater som trio og duo. Hør de store internationale hits og oplev sangeren med det smittende positive sind helt tæt på. Bryan Rice deler ud af sine mange erfaringer fra sin lange musikkarriere og fortæller samtidig om sit livs op og nedture.

 

Se videoen fra Bryan Rices kirkekoncert her.

 

Karriere
Bryan er gennem hans karriere også set i andre sammenhænge som f.eks. Teaterkoncerten Stupid Man på Black box og Bellevue Teatret, diverse TV programmer og store shows som Dansk Melodi Grand Prix, som radiovært på Radio Køge med programmet ‘Tal Ordentligt’ og senest i rollen som cremekongen Ole Henriksen i den stort anlagte symfoniorkester musicalkoncert ‘I Love It in concert’.

I september 2017 udgav Bryan sit sjette udspil på 12 år, “Bryan Pt. 1” med singlerne “Warriors” og “Tell It To My Body”. En EP i to dele som indeholder hans bud på seks dystre sider af kærligheden, først i egne versioner, og på Part 2 i duetter/remixes osv. Anmelderrost og med stor interesse fra både Kina og England. Han har spillet/spiller med det anmelderroste Disco Tango show og arbejder lige nu på hans 7. studiealbum.

 

Musikiværksætter, er Bryans selvopfundne titel, og med den tilgang skaber han sin levevej. Intimkoncerter, workshops, store shows, festivaller og foredrag, alt kan lade sig gøre for en mand, der har levet af at stå på en scene i snart 15 år og som nyder det i fulde drag. Men bag det hele ligger musikken, teksterne, inspirationen planlægningen, ideerne, indspilningerne, og tiden i studiet. Det er her, at iværksætteren kommer frem og det store drive skal udnyttes.

bottom of page