top of page

Vil du holde din helt egen stue- eller have-koncert?

Betyder musikken meget for dig og kunne du tænke dig,
at lave helt unikke koncerter hjemme i din stue eller have?

Hvis du kan svare JA til det, så vil vi nu give dig muligheden for det!

♡ Har du en stue/have der egner sig til formålet
og kan der være en 30-50 personer eller mere i den stue/have?

♡ Tjek vores musikere på Storch entertainment ud og find ud af,
hvem du ønsker dig at få hjem til en helt unik oplevelse i din stue/have.

♡ Kontakt Storch entertainment og oplys os hvilken musiker du ønsker
samt forslag til 2-3 forskellige datoer
samt hvor mange billetter du forventer at sælge.

♡ Vi sørger for at lave en aftale med den musiker du gerne vil have hjem i din stue/have og vender tilbage til dig så hurtigt så muligt med en bekræftelse på dato, tid, varrighed af koncerten samt en pris.

♡ Vi aftaler i fællesskab med musikeren, hvor meget billetprisen skal være.

♡ Der skal aftales et minimum salg af billetter for at koncerten bliver en realitet.
Dette gøres så kunstnerne er sikret et minimumsbeløb i indtægt.

♡ Du modtager billede og tekst fra Storch entertainment,
som skal bruges i forbindelse med oprettelse af begivenheden på FB.

♡ Nu er det din opgave at oprette begivenheden
med de oplysninger du har fået af Storch entertainment.

♡ Når begivenheden er oprettet kan du sende et link til begivenheden til Storch entertainment og vi vil bede kunstneren om at dele det på deres FB side.
Inviter venner og bekendte til din begivenhed og bed dem dele den.
En god idé er også at lægge begivenheden op i diverse lokale grupper på FB i det område hvor du bor.

♡ Når folk køber billetter, gør de det via MobilPay.
De skriver til dig hvor mange billetter De ønsker at købe,
overfører beløbet til din MobilPay. Når betalingen er registreret, laver du en deltagerliste, hvor du registrerer publikums navn, antal billetter samt telefonnummer. Så har du hele tiden overblikket over hvor mange billetter der er solgt.
Har du brug for at få tilsendt en tom deltagerliste,
så kan vi godt være behjælpelige med det.

♡ 14 dage før koncerten modtager du fra Storch entertainment en faktura til betaling. Skulle der mod forventning på dette tidspunkt ikke være solgt nok billetter til at dække udgifterne, aflyses koncerten.

♡ Ca. 1 uge inden koncerten er det en god idé at sende en sms ud til alle deltagere med yderligere oplysninger som:
- start kl. på koncert
- hvornår dørerne åbner (ca. 30 min inden koncerten er passende)
- din adresse
- at folk selv skal medbringe klapstol og evt. drikkevarer

Vi håber med dette fantastiske koncept at kunne give dig
nogle helt unikke koncertoplevelse i dit hjem.

bottom of page